Roning foregår på mange måder

Rosport er en dejlig sport. Der er ingenting som en kaffe-kage-tur i en fire-årers in-rigger i solskin en stille sommerdag. Eller en rigtig hård træningsaften i lidt småkoldt vejr i en singlesculler. Eller en 8 årig vandhund, der lege-lærer under kyndigt opsyn inde i havnebasinet. 
Ligegyldig om man er en ivrig 8-årig vandhund, til kaffe-kage-roning eller til kaproning, så er sikkerheden i orden i Roskilde Roklub. Vi ror i et forholdsvist beskyttet fjordfarvand, men vi skal alligevel respektere fjorden, for "Kun en tåbe frygter ikke havet". 
  

   

Krav til begyndere

Derfor skal nye medlemmer stille med svømmebeviser og igennem et grundigt træningsforløb, før de får lov at ro.
Klubbens reglement stiller strenge men rimelig krav til, hvornår på året, og hvem og hvordan man må ro.
Klubbens materiel, herunder redningsveste, bliver løbende gennemgået, så vi sikrer, at alt virker som det skal.
   

 

Sikkerheden vigtig for alle

Men det allervigtigste, når vi taler sikkerhed, det er DIG. Sæt dig ind i klubbens reglement og følg det. Hvis du har spørgsmål, så ræk ud efter et mere erfarent medlem eller tag fat i bestyrelsen.
  

God og sikker rotur.

Reglementets krav til svømmebevis

Et nyt medlem skal ved indmeldelse medbringe bevis på, at vedkommende kan svømme 300 m. Beviset må ikke være mere end 12 måneder gammelt. 

Undtaget er dog Trim-medlemmer og vandhunde.

Roklubbens fortrykne skema, som kan printes og medbringes i svømmehallen kan findes her.

 

Reglementet sætter rammerne

Reglementet er grundlaget for sikkerheden i klubben og sætter rammerne for roaktiviteterne.

Hele reglementet kan læses her.