MTU samler Roskilde Roklubs aktive medlemmer omkring motionsroning i vores daglige rofarvand.
Vi vil gerne medvirke til, at nye medlemmer bliver en del af klubbens aktiviteter og fællesskab.
Fællesroning
MTU arrangerer fællesroning tirsdag og torsdag aften med rovagt. Fællesroningen kan blive aflyst på grund af dårligt vejr (blæst) eller der kan være restriktioner på, hvor man må ro. Det er her de nye roere er med og får vejledning og træning i roningen af erfarne roere, inden de frigives.
Ture i dagligt rofarvand
Der arrangeres ture i vort smukke rofarvand. Madpakketure, Kristi Himmelfartstur, Stjerneskudstur, Løvfaldstur og mange andre ture. Om sommeren arrangeres ligeledes grill-aftner på klubbens terrasse.
Vinteraktiviteter
Om vinteren er der masser af muligheder for at være aktiv med gymnastik, yoga, kortspil, svømning eller foredrag.

