Det er blevet rigtigt forår og temperaturen i fjorden er nu stabilt over 12 grader. Derfor åbnes scullersæsonen og forsommerens ekstra sikkerhedsregler gælder ikke længere. Scullere, gigbåde, turkajakker med mere må benyttes som beskrevet i reglementet. Det er ikke længere obligatorisk at bære redningsvest under roning. Vi anbefaler dog fortsat at de nye oppustelige veste benyttes, men nu er det op til den enkelte roer at beslutte dette. For motionsbådene kan en fast redningsvest i stedet medbringes i båden.
De bedste sommerrohilsner, bestyrelsen