Invitation til standerstrygning 2025 – med mere.

12. oktober 2025 18:22 , af Lisbeth Grubov

Kære medlemmer.

Sommersæsonen lakker mod enden, og vi markerer traditionen tro afslutningen med standerstrygning lørdag d. 25. oktober kl. 14:00.

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag med kaffe, kage, den sidste rotur og måske også fællesspisning om aftenen.

I år vil der ikke være medaljereception denne dag, da DM er blevet udsat og derfor først afvikles søndag d. 26. oktober. Vi vil finde en anden anledning til at hylde vores dygtige roere.

Programmet vil være:

  • Velkomst
  • Kaffe og kage
  • Medlemsmøde, hvor udvalgene vil fortælle om vinterens aktiviteter
  • Standeren stryges
  • Årets sidste rotur med afgang ml. kl. 15 og 15:30. MTU hjælper med at sætte hold.

Dagen slutter med fællesspisning

  • Velkomstdrinks fra kl. 18
  • Fællesspisning kl. 18:30. Alle medtager en lille ret til det fælles spisebord
  • Festlige indslag er meget velkomne
  • Dansegulvet er åbent efter spisning

Tilmelding via GoMember eller hjemmeside + betaling 35 kr. til mobilepay 0736NL, senest 20. oktober

Storskærm til eRoning er nu klar i motionsrummet

Det nye udstyr med skærm og højtalere er nu klar til eRoning i motionsrummet. Det vil blive brugt af nogle af træningsholdene og man kan altid bruge programmerne til sin egen træning. Hvis du træner alene er en mobil tlf. velegnet, så man ikke ”fylder” i hele lokalet. Læs mere om eRoning på vores hjemmeside, hvor der også er link til en vejledning i brug af skærmen. https://www.roskilderoklub.dk/eroning

Måske kan de nye muligheder med eRonings bruges  til nye træningshold og -muligheder. Hvis du har ideer til dette, så hører vi gerne fra dig.

Idrætspolitik i fokus

Kommunalvalget nærmer sig, og idrættens vilkår er igen på dagsordenen. Roskilde Idrætsunion (RIU) har hele 2 spændende møder i kalenderen. Begge kræver tilmelding i løbet af næste uge.

Vi opfordrer alle medlemmer til at møde op og vise, at idrætten betyder noget!

Mød kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Roskilde Idræts Union er blevet kontaktet af Kulturministeren
Jacob Engel-Schmidt, som ønsker at møde Idrætten i Roskilde
Kommune og høre hvad vi har på vores dagsorden.

Dette sker mandag den 20. oktober fra kl. 19.30-21.00 i Roskilde
Kongres- og Idrætscenter.

Du inviteres til at overvære mødet. Tilmelding skal sendes 
senest den 15. oktober til riu@riu.dk

Lad os sammen fylde HAL A, og vise Kulturministeren hvad idrætten 
betyder i Roskilde.

Der vil blive serveret kaffe & kage.

Idrætspolitisk valgmøde.

Torsdag d. 23. oktober 2025 kl. 19.00

i Kantinen på Himmelev Gymnasium, Herregårdsvej 30, 4000 Roskilde.

RIU har inviteret alle partier og lister, der er opstillet i Roskilde Kommune, til en paneldebat med fokus på idrætten og idrætspolitikken, som den er i dag og hvordan hvert paneldeltager ser fremtiden.

Det bliver en aften med fokus på idrætten i Roskilde Kommune, med Mark Stokholm som facilitator og mulighed for at lytte til og dele holdninger og synspunkter fra debatpanelet og deltagerne i salen.

Alle, idrætsforeninger og venner af idrætsforeninger, med interesse i idrætten i Roskilde Kommune er velkomne til at deltage.

Tilmelding til arrangementet kan ske på riu@riu.dk senest d. 16. oktober 2025

 

Vi glæder os til at se jer d. 25.

Bestyrelsen