Invitation til ordinær generalforsamling, tirsdag d. 10 marts 2026 kl. 19:00

20. februar 2026 12:26 , af Lisbeth Grubov

Invitation til ordinær generalforsamling, der afholdes i klublokalerne tirsdag den 10. marts 2026 kl. 19.00.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning om det forudgående år
  3. Regnskabets forelæggelse til godkendelse
  4. Fondsstyrelsens beretning og regnskab
  5. Fremlæggelse af virksomhedsplan og budget for det kommende år.
  6. Indkomne forslag i.h.t. vedtægternes § 15.
  7. Valg af bestyrelse, fondsstyrelse og revisorer.
    1. Valg til bestyrelsen:
      1. Per Palludan er på valg som næstformand og genopstiller ikke.
      2. Anne Boeck er på valg som kasserer og er villig til genvalg.
      3. Mille Nissen og Andreas Yde er på valg og er villig til genvalg.
  1. Valg til fondsbestyrelsen:
    1. Sven Lyster er på valg
  2. Valg til revisorer:
    1. Erik Bartholm er på valg
    2. Christian Svejgaard er på valg

Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling, skal sendes skriftligt til bestyrelsen mindst 10 dage forud, dvs. senest lørdag d. 28. februar 2026.

Alle forslag afgøres ved simpelt stemmeflertal, jvf. dog § 18. og § 19. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme den afgørende. På generalforsamlingen kan ethvert aktivt medlem, som er fyldt 15 år, og mindst har været medlem af klubben i 3 måneder, personligt afgive sin stemme.

Medlemmer, der skylder kontingent, har ikke stemmeret. Passive medlemmer har adgang, men ikke stemme- og taleret på generalforsamlingen.

Det reviderede regnskab - og evt. indkomne forslag - bliver sat op på opslagstavlen i klubhuset senest 5 dage (5. marts) før generalforsamlingen og vil være tilgængeligt på hjemmesiden. Bemærk at der ikke vil være en trykt udgave af regnskabet på selve generalforsamlingen.

Bestyrelsen, den 20.  februar 2026

NB! Der er mulighed for tilmelding til mad før generalforsamlingen kl. 17:30. Se dette opslag, der også kan findes på opslagstavlen i klubben. Tilmeldingsfrist mandag d. 2. marts.