En sjov klubdag - vi gør det igen til næste år

1. september 2025 15:51 , af Marianne Pernille Munch Svendsen

Søndag den 24/8 mødte 23 friske roere op kl. 10.00 til klubdag – alle omklædt og klar til kapløb rundt om Ring-øen.  

Efter lodtrækning kunne vi sende 5 både på vandet – tre inriggere med 5 i hver og to inriggere med 3 i hver. Hertil kom to i følgebåden, som kunne sikre en god og tryg tur for alle, da der var en frist vind fra vest. Det gav samtidig også mulighed for nogle gode billeder fra turen.

Efter et frisk kapløb, hvor der især var tæt opløb mellem de to forreste inriggere med 5 mand/kvinder ombord, så løb Dorte O og Meike´s båd af med sejren, da de dels var hurtige i de to sidste skift i båden og de havde også flere kræfter den sidste kilometer før målstregen.

 

Dagen blev afsluttet med kaffe, the og kage og ikke mindst bobler sponsoreret af Spar Nord i klubhuset.

Spar Nord havde også doneret de flotte præmier, som efterfølgende blev overrakt til de deltagende hold.

 

Alt i alt en rigtig hyggelig dag – dejligt at der var så stor opbakning til klubdagen. Derfor satser vi også helt klar på at gentage succesen næste år.

Hvis nogle fik blod på tanden – så er der mulighed for at deltage i Copenhagen Harbour Race medio oktober. For flere informationer om dette kontakt Lone Korn eller se nærmere her

 

Vi glæder os til at se jer alle til Klubdag -  Roskilde Regatta næste år i august