Kom og slå katten af tønden

5. februar 2019 23:00 , af Lisbeth Grubov

Søndag d. 3. marts 2019  kl. 15-17 afholdes fastelavn i Roskilde Roklub. 

Vel vidende at der er mange tilbud på denne dag, håber vi, at I vil slutte dagen af med en hyggelig eftermiddag for miniroere, vandhunde, ungdomsroere og medlemmer med børn og børnebørn i din gode gamle roklub.

Der vil være tøndeslagning på pladsen med kroner til kattedronninger og kattekonger og præmier til bedst udklædte dreng og pige.
Inde i varmen serveres fastelavnsboller/kakao/kaffe/the. Tutten er selvfølgelig åben!

Prisen er 20 kr. pr. person, som betales ved ankomst. Tilmelding skal ske på roklubbens opslagstavle senest søndag den 24. februar eller til judith.lyster@gmail.com eller sms til 4057 2837.

Oplys antal voksne og børn + børnenes alder.

Vi ses - hilsen Børneudvalget

Ps…hvis der kommer under 20 tilmeldte børn, aflyser vi dagen.