Udbygning af motionsrummet - meld dig som frivillig.

Vi søger frivillige, som kan hjælpe med nedrivning, forplejning til de frivillige mv.
 
2. maj 2017
 

Som du sikkert ved, er det iflg. generalforsamlings-beslutninger blevet vedtaget at udbygge Roskilde Roklubs motionsrum.

I disse beslutninger ligger også vedtagelser om, at vi selv skal udføre noget af arbejdet - herunder nedrivning. Herved kan vi spare mellem 50.000 og 100.000 kroner!

Derfor: Find din kalender frem - og tilmeld dig en eller flere af følgende opgaver:

A. Nedrivning af skalmur
2. - 5. juni (fredag - mandag - Pinse).

  • Mandskab: 12 til 15 personer hver af de 4 dage.
  • Opgaver: Der skal arbejdes med elektrisk og andet nedrivnings-værktøj, der skal køres byggeaffald i containere (trillebør), ryddes op m.m. (OBS: specialværktøj må kun betjenes af personer over 18 år)
  • Sikkerhed: Klubben stiller sikkerhedshjelme og støvmasker til rådighed - du sørger selv for andet personligt udstyr.
  • Arbejdstid: Kl. 8 - 16 alle dage.
  • Forplejning: Klubben sørger for forplejning undervejs - og hver dag afsluttes med fællesspisning (tilmelding nødvendig).

B. Tømning af motionsrummet/etablering af midlertidigt motionsrum
9. - 11. juni (fredag - søndag).

  • Opgave:  Det rum, der skal fungere som motionsrum under byggeriet, også tømmes. Flytte ro-ergometre, træningsredskaber m.m. i midlertidigt motionsrum, container etc. Klubbens byggeledelse sørger for opbevaringsplads.
  • Mandskab: 1-2 arbejdsgrupper på 2-5 personer
  • Arbejdstid: Aftales med Henrik A. Olsen og klubbens byggeledelse v/Christian Toft.

C. Forberedelse af endelig nedrivning
12. - 15. juni (mandag - torsdag) + 19. - 22. juni (mandag - torsdag).

  • Mandskab: 3-4 arbejdsgrupper på 2-4 personer (en arbejdsgruppe til hver af del-opgaverne)
  • Opgaver: Afdækning af gulv med plader, fjerne af armaturer, fjerne varmeinstallationer, nedtage loftsplader og lægge i depot, nedtage forskalning, isolering og el-kabler m.m.
  • Arbejdstid: Aftales med klubbens byggeledelse v/Christian Toft.

D. Endelig nedrivning
23. - 25. juni (fredag - søndag).

  • Mandskab: 12 - 15 personer hver af de tre dage
  • Opgaver: Der skal arbejdes med elektrisk og andet nedrivnings-værktøj, der skal køres byggeaffald i containere (trillebør), ryddes op m.m. (OBS: specialværktøj må kun betjenes af personer over 18 år)
  • Sikkerhed: Klubben stiller sikkerhedshjelme og støvmasker til rådighed - du sørger selv for andet personligt udstyr.
  • Arbejdstid: Kl. 8 - 16 alle dage.
  • Forplejning: Klubben sørger for forplejning undervejs - og hver dag afsluttes med fællesspisning (tilmelding nødvendig).

E. Forplejning
2. - 5. juni (fredag - mandag - Pinse) + 23 - 25. juni (fredag - søndag).

  • Mandskab: 3-5 personer hver dag
  • Opgaver: Indkøb og tilberedning af frokost, aftensmad og mellemmåltider
  • Arbejdstid: Aftales indbyrdes

Anden information:

Forsikring
Når du arbejder for Roskilde Roklub, er du omfattet af roklubbens ansvarsforsikring.

Flere opgaver
Når vi i løbet af de kommende måneder får detaljeret overblik over byggeriet, vil vi sende endnu en mail ud, hvor vi efterlyser mandskab til færdiggørelse af det nye motionsrum - herunder bl.a. malerarbejde.

Roklubbens byggeledelse:

  • Ove Pedersen (særligt ansvar for det samlede byggeri)
  • Christian Toft (byggesagkyndig)
  • Otto Winkel (særligt ansvar for planlægning m.v.)
  • Hans Jørgen Bendixen (særligt ansvar for rekruttering)
  • Henrik A. Olsen (særligt ansvar for rømning af nuværende samt etablering af midlertidigt motionsrum)

Tilmelding
Senest torsdag den 11. maj:

Send en mail til Hans Jørgen Bendixen på hjabendixen@gmail.com og fortæl, hvilke opgaver du gerne vil være med til at løse. Følgende bedes oplyst i mailen:

  1. Hovedopgave (A., B., C., D. eller E)
  2. Datoer for, hvornår du er til rådighed
  3. Eventuelle ønsker om specielle delopgaver 
  4. Tilmelding til fællesspisning (kun A og D)

Umiddelbart efter den 11. maj vil du få besked om, hvilke opgaver du er sat på hvornår - og sammen med hvem.
 
På byggeledelsens vegne
Hans Jørgen Bendixen


Tilbage

Roskilde Roklubs sponsorer

Roskilde Roklub - Havnevej 47 B - 4000 Roskilde - Tlf.: 46 35 09 28 - Tlf. kontor: 46 35 22 28 - E-mail: kontakt@roskilderoklub.dk

Powered by EasyPage CMS