OL udtagelse og VM sølv til Kasper og Jacob

Vi kan godt finde klaphatten og Dannebrog frem, når der til næste sommer er OL i Rio Brasilien, Roskildes Kasper Jørgensen og Jacob Barsøe har sammen med Jens Vilhelmsen og Jacob Larsen fra Bagsværd, sørget for at Danmark har en letvægts firer med ved legene i Rio, efter et flot VM i Franske Aigebelette som resulterede i sølvmedaljer efter Schweiz.
 
6. september 2015
 
Sæsonen 2015 har været alt andet end nem for den danske letvægts firer, med de 2 Roskilde Roere, Jacob Barsøe og Kasper Jørgensen. Sæsonen har været plaget af skader og især en skadet Morten Jørgensen, var et hårdt slag for den ellers så succesrige båd. Morten blev efter forårets træningslejre ramt af overtræning, som i sidste ende betød at han ikke kunne være med til at forsvare holdets EM og VM guld fra 2013 og 2014. Bagsværd Roklub´s Jens Vilhelmsen, kom med på båden som erstatning for Morten Jørgensen, men i et felt der bliver afgjort med små marginaler, burde det nærmest ikke være muligt at udskifte holdets mest erfarne roer så tæt på VM, uden at ende godt tilbage i feltet, men Jens er en dygtig og ikke mindst teknisk stærk roer, der formåede at falde hurtigt ind på holdet og dermed sikre det utroligt flotte VM sølv.
 
New Zealand har gennem de sidste par år været danskernes største konkurrent, men i år har den Schweiziske firer gjort det rigtig godt, så der var ved VM virkelig lagt op til en meget hård dyst mellem flere gode nationer. Den danske firer vandt både deres indledende løb og deres semifinale, i semifinalen roede de mod deres evige rivaler fra New Zealand som blev nr 3 efter den Hollandske båd.
 
Finalen blev en utrolig tæt og nervepirrende dyst, Schweiz viste sig fra starten utrolig stærke og lagede sig i spidsen for løbet, men bag dem lå 5 både nærmest på linie, da der manglede 500 meter af løbet, satte danskerne deres spurt ind, uden det dog, i første omgang, rystede de øvrige hold af, først da løbet kom ind på de sidste 200 meter fik danskerne rykket sig afgørende fri og kunne krydse målstregen ca. 2 sekunder efter Schweiz og 0,6 sekund foran den franske båd.
 
A-finale:
1. SUI 5:55.31
2. DEN 5:57.58
3. FRA 5:58.22
4. NZL 5:59.17
5. NED 6:00.83
6. ITA 6:03.17


Eller se VM-finalens afslutning på TV2's hjemmeside, hvor der også er et kort interview med Kasper og Jacob:
http://sporten.tv2.dk/roning/2015-09-06-glad-guldfirer-vi-havde-solgt-den-for-vm-soelv-paa-forhaand
 

Foto: Worldrowing.com/MyRowingPhoto.com
 

Schweiz: Guld (forrest), Danmark: Sølv og Frankrig: Bronze. Foto: DFfR


Kasper og Jacob blev efter løbet ønsket tillykke af Ove Pedersen samt borgmester Joy Mogensen og kæresten Jens Müller, der var med i den danske supporter lejr.

Sophus Johannesen og Aja Runge Holmegaard

 
Sophus Johannesen deltog ved VM i tung dobbelt sculler sammen med Frank Steffensen fra DSR, kravet for dem, hvis de skulle opnå OL kvalifikation, var en 11 plads ved VM. Sophus og Frank har gennem året lige omkring denne placering, så de skulle absolut ro op til deres bedste for at opnå OL kvalifikation og det lykkedes desværre ikke for dem, de blev nr 3 i C-finalen, hvilket er en samlet 15 plads.
 
OL drømmen skal dog ikke slukkes endnu, da der i 2016 stadig er pladser der kan kæmpes om for at komme med til Rio.
 

Foto: DFfR

Aja Runge Holmegaard har i gennem året roet letvægts single sculler med rigtig gode resultater, senest en bronze medalje ved World cup regattaen i Luzern, men ved VM roede Aja dobbelt firer, sammen med Mathilde Persson (Bagsværd), Helene Nygaard (Lyngby Dame roklub) og Marie Gotlieb (DSR), og da holdet er ret ny sammensat, blev det også meget svært at følge med de allerbedste, men de viste fin fremgang fra løb til løb. 

 


Foto: DFfR

 


Tilbage

Roskilde Roklubs sponsorer

Roskilde Roklub - Havnevej 47 B - 4000 Roskilde - Tlf.: 46 35 09 28 - Tlf. kontor: 46 35 22 28 - E-mail: kontakt@roskilderoklub.dk

Powered by EasyPage CMS