Fantastisk weekend for Roskilde Roklub's kaproere

Det er kendt i sportsverdenen, at "Sejrene vindes i hverdagen" og i weekenden viste Roskildes Kaproere, at de har arbejdet benhårdt til træning på Roskilde fjord og i træningslokalet i Roskilde Roklub, da der fredag aften var Idrætsfest i Roskilde hallen og det lørdag gik løs ved DM i ergometer i Gladsaxe hallen.
 
31. januar 2016
 

Idrætsfesten:

Fredag aften var ikke mindre en 11 af Roskildes kaproere, samt en flok af klubbens veteraner, blevet inviteret til hædring, af Roskilde Idrætsunion, på baggrund af deres flotte resultater i 2015: danske mesterskaber, nordiske mesterskaber, VM udtagelser, EM og VM medaljer samt naturligvis de 2 OL udtagelser til Kasper Jørgensen og Jacob Barsøe.


Jacob Barsøe og Kasper Jørgensen modtog Dagbladets Ærespokal for 5. år i træk. Foto: Peter Skafte

Kasper og Jacob modtog, udover hædringen, også prisen for årets idrætspræstation for seniorer, prisen modtog de på baggrund af deres flotte resultater med "Guldfireren" som i 2015 vandt EM bronze og VM sølv og vigtigst af alt sikrede båden en plads ved årets OL i Rio. Det er 5. gang i træk at de 2 Roskilde roere vinder denne pris, hvilket også vidner om deres utrolig høje klasse.


Bastian Secher modtog Dagbladets Ungdomspokal. Foto: Peter Skafte

Ungdomspokalen, som gives til årets idrætspræstation til unge under 18 år, gik i år til Roskilde Roklubs Bastian Secher. Bastian har i 2015, vundet og sat dansk rekord i ergometer, udtaget til U19 landsholdet, vundet nordisk mesterskab i dobbelt firer, blevet nr 11 til junior VM i Rio og vundet sølv ved DM i U19 single sculler, alt dette på trods af at Bastian i 2015 "kun" var U17 roer.

Ved idrætsfesten, blev der også uddelt midler fra Roskilde Kommunes talent pulje, hvor Aja, Simone, Oliver, Bastian, Silja og Andreas blev tildelt midler fra puljen.


Aja, Simone, Oliver, Bastian, Silja og Andreas modtog støtte fra Roskilde Kommunes talentpulje. Foto: Peter Skafte


DM i Gladsaxe hallen:

På trods af Idrætsfest fredag aften, var Roskildes kaproere klar til at tage kampen op ved DM i ergometer, lørdag.
.......og det blev en lørdag hvor Roskildes Kaproere viste sig fra deres bedste side og de fleste levede op til de forventninger og mål de havde sat sig inden mesterskaberne, selvom det ikke gav medaljer til alle, kan sejren være langt større, ved at indfri sine mål, end ved at vinde en medalje.

Roskilde Roklubs kaproere som vandt medalje ved DM:
Caroline Munch, bronze i piger jun c.
Victoria Munch, bronze i piger jun b.
Bastian Secher, guld i drenge jun A.
Andreas Dyrby, sølv i herre U23
Aja Runge Holmegaard, sølv i damer letvægt.

Resultater kan findes på www.roning.dk

Udover kaproerne deltog også en flok veteraner, ungdomsroere og vandhunde fra Roskilde Roklub. 

Mvh.
Torben Bech
Kaproningschef
Roskilde Roklub
Kraftcenter Roskilde

Tilbage

Roskilde Roklubs sponsorer

Roskilde Roklub - Havnevej 47 B - 4000 Roskilde - Tlf.: 46 35 09 28 - Tlf. kontor: 46 35 22 28 - E-mail: kontakt@roskilderoklub.dk

Powered by EasyPage CMS