Roskilde Roklub
 

World Cup medaljer i Luzern

Roskilde Roklub's Christian Place Pedersen, Jens Vilhelmsen og Kasper Jørgensen roede sig søndag til den samlede 2. plads i world cuppen i Schweiziske Luzern.
 
11. juli 2010
 

Sølv til Guldfireren

De 3 Roskilde roere fik sølv sammen med deres makker Morten Jørgensen fra Næstved, i en hæsblæsende finale hvor Englænderne roede med guldet og den samlede world cup sejr.

I et brag af et løb, roede den danske letvægts firer et af dagens mest spændene løb, hvor danskerne førte efter 500 m, ved 1000 meter mærket var de nede på 4. pladsen, men deres kendemærke, spurten, bragte dem tilbage i medalje rækken til sølvmedalje, sølle 0,07 sekund efter England der vandt deres 2. guldmedalje i år, Italien tog sig af bronzemedaljerne en halv bådlængde efter danskerne.

Der skal nu arbejdes benhårdt, så Guldfireren kan finde lidt mere fart på de midterste 1000 meter, inden det går løs ved EM i Portugal til september og ikke mindst ved årets højdepunkt, VM på New Zealand til november.


Når navnet er Guldfirer er skuffelsen stor, hvis medajlen er af sølv. Fv. Morten Jørgensen fra Næstved, derefter de 3 Roskilde Roere, Kasper Jørgensen, Jens Vilhelmsen og Christian Place Pedersen. Foto: Brian Martin Rasmussen.

U23 letvægtsfirer

Roskilde Roklub´s Jacob Barsøe stillede sammen med hans U23 hold, også til start ved worldcup finalen i Luzern, holdet der udover Jacob består af roere fra Bagsværd, Silkeborg og Lyngby, er udtaget til U23 VM, der afholdes i Brest, Hviderusland.

Holdet stillede op i Luzern som optakt til U23 VM, derfor roede holdet ikke helt optil hvad de tidligere på sæsonen har vist, og hvad de forhåbentlig viser om 14 dage i Brest. Hvis holdet finder deres sædvanlige fart, er det et hold der kan ro sig i A-finalen ved U23 VM.

Letvægts toer

I letvægts toer uden styrmand, som er guldfirerens reserver, har Roskilde Roklub også en andel, nemlig Daniel Zielinski der ror sammen med makkeren Lasse Dittmann fra Bagsværd Roklub.

Daniel og Lasse roede nogle rigtig gode løb i Luzern, desværre rakte det ikke til en plads i A-finalen, men en 2. plads i B-finalen og samlet placering som nr 8, et godkendt resultat af de 2 roere der ikke har roet særligt meget samme, da Daniel tidligere på sæsonen roede single sculler. Hvis holdet bliver udtaget til VM er der god tid til at få den manglende samroning på plads, derefter vil Daniel og Lasse helt klart være et hold som konkurrenterne skal passe på ved VM.

Letvægts dobbelt firer i A-finalen

14 dag inden worldcuppen i Luzern, blev Roskilde roeren Martin Bartenburg skiftet ind på den danske letvægts dobbelt firer, i stedet for ergometer fænomenet Henrik Stephansen.

Udover Martin har Roskilde Roklub også Sophus Johannesen på holdet, der ligeledes består af Christian Noll, Hadsund og Hans Christian Sørensen fra Odense.

Holdet roede nogle rigtig gode løb og kvalificerede sig efter sejer til A-finalen. I finalen fik holdet den bedst tænkelige start og lagde sig i spidsen af et jagtende felt af flere store ro nationer. Lige før 1000 meter mærket roede hele feltet ind i et uvejr, som dukkede op udad nærmest ingenting, og med kun 14 dages samroning er det ikke en overraskelse som man har lyst til at møde, rytmen blev slået i stykker og holdet endte på en 5. plads 5 sekunder efter de italienske vindere og ca 2,5 sekund efter Frankrig på 3. pladsen. Med lidt mere samroning vil den danske kvartet ikke få deres rytme ødelagt af en schweizisk bjerg storm.

/Torben Bech

Kaproningsudvalget


Tilbage

Roskilde Roklubs sponsorer

Dansk RevisionDanske BankForum AdvokaterHomeRoskilde AvisRenovations TransportRoskilde Roklubs sponsorer

Roskilde Roklub - Havnevej 47 B - 4000 Roskilde - Tlf.: 46 35 09 28 - Tlf. kontor: 46 35 22 28 - E-mail: kontakt@roskilderoklub.dk

Powered by EasyPage CMS