Roskilde Roklub
 

2 guld og en sølv til Roskilde Roklub

Sjællandsmesterskaberne i ergometerroning blev i weekenden afholdt i Kalundborg. Roskilde Roklub havde 5 juniorer og en enkelt seniorroer til start.
 
12. december 2009
 

For Andreas Dyrby, der skulle ro i drenge13 - 14 år,var målsætningen klar: "Jeg skal vinde, og sætte ny Mesterskabsrekord". Det viste sig hurtigt, at det ikke var tomme ord. Andreas lagde fra start afstand til konkurrenterne. Tidsmæssigt lå han dog lidt efter det skema der var lagt, men med en helt ufattelig slutspurt, fik han hentet det hele hjem på de sidste 250 m, og vandt suverænt i den nye mesterskabsrekord på 3.12.9 for de 1000 m. I samme løb havde Joachim Sutton hans debut. Målsætningen var en top 10 placering, men Joachim formåede i den grad at ro sig helt ud, og endte på en 7. plads.
 
Hos piger 15 - 16 var der debut til Mie Toft Nilsson. Mie var lidt nervøs, og fik lagt ud i et meget højt tempo. Det betød at hun noget overraskende efter 600 m lå forrest. Den placering holdt indtil der var roet 1900 m, hvor Iben Østergaard fra Bagsværd får presset sig forbi en meget træt Mie. Heldigvis kunne Mie mobilisere de aller sidste kræfter, og fik på de sidste meter passeret Bagsværdroeren, og vinder dagens tætteste opløb med kun 2/10 sekund.
 
I letvægsklassen for damer 19- 22 var der debut til Signe Bech. Signe fik fra starten placeret sig på 2. pladsen, med sikker afstandned til nummer3. Efter 2000 m var der ikke ændret ved det, så Signe debuterede med en flot 2.plads, efterden meget stærkt roende Kirstine Engel fra Bagsværd.
 
Martin Brenøe og Mads Brogaard var på en meget hård opgave hos drenge 15 - 16 år. Selvom de begge roede i personlige rekorder rakte det kun til placeringer som henholdsvis nummer 5 og 6.
 
Kaproningsudvalget
v/ Jan Brogård

Tilbage

Roskilde Roklubs sponsorer

Dansk RevisionDanske BankForum AdvokaterHomeRoskilde AvisRenovations TransportRoskilde Roklubs sponsorer

Roskilde Roklub - Havnevej 47 B - 4000 Roskilde - Tlf.: 46 35 09 28 - Tlf. kontor: 46 35 22 28 - E-mail: kontakt@roskilderoklub.dk

Powered by EasyPage CMS