|
Vær med til at gøre dagen til en rigtig dejlig og hyggelig fødselsdag for os alle.
Vi skal selvfølgelig ud at ro en fødselsdagstur på Fjorden. Roturene starter fra kl. 11.00.
I løbet af august måned kan du se mere information om roturene på opslagstavlen i roklubben.
Der vil være lodtrækning bland dem, som har deltaget i dagens roture og dem, som har givet et bidrag til Børnehjælpsdagen i løbet af fødselsdagen.
Der udloddes bl.a. 12 flotte præmier, som hver er en sejltur på fjorden med Vikingeskibet Kraka (Skuldelev 6). Turen forgår lørdag den 4. september 2010.
Fra kl. 14.00 er der et dejligt kaffe-kage bord i klubben. Vi håber at rigtig mange vil komme og nyde dagen og få en god snak med fødselsdagsgæsterne.
Kl. 18.00 vil der blive budt velkommen til aftenens fest. Derefter skal vi sammen nyde en lækker menu, med bl.a. helstegt pattegris og måske krydret med små overraskelser...
Efter maden vil der blive spillet op til dans med levende musik. Der vil være musik for enhver smag, med orkesteret - Funky Business
Se mere information om hele fødselsdagen på opslagstavlen i Roklubben.
Du kan melde dig til festen på opslagstavlen i roklubben. Betaling skal ske i Tutten senest d. 22. august.
Hvis du har lyst til at give en hånd med i løbet af dagen, så alle kan få en hyggelig fødselsdag,
så hold dig ikke tilbage med at kontakte os.
Kontakt Karsten Hjorth pr. mail: Karsten@Hjorthdesign.dk eller på telefon 2170 0390
Fødselsdags-rohilsen - Joan - Eyoe - Karsten |