Langture - udfordringer, oplevelser og samvær 

Roskilde Roklub arrangerer hvert eneste år en række langture i både ind- og udland.

Langturenes varighed kan variere fra weekendture til ugeture, og destinationerne kan være til så forskellige steder som ture til roklubbens sommerhus i Skuldelev, Gudenåen, roning i Københavns kanaler, Sønderjylland, den svenske skærgård og Oslofjorden. Kun fantasien sætter grænser!

Billede fra sommerlangturen 2009 (Allingåen ved Randers)

Alle ture bliver slået op på opslagstavlen i klubben. På disse opslag finder man alle nødvendige informationer om turene.

På langt de fleste ture kan alle roere deltage, hvis man har lidt erfaring i at ro. Hvis du vil med på en langtur skal du have langtursret. For at få langtursret skal du have passende roerfering og have deltaget i en redningsøvelse.

Det er også muligt at søge om dispensation for langtursret. Det ansøger tur-arrangøren om for dig - så skriv dig bare på tilmeldingslisten. Det vigtigtste krav til en langtur er, at der skal være en langtursstyrmand i båden.

Klubben råder over materiel til sådanne ture. Det kan eksempelvis være bådtrailer, telte og diverse fornødenheder til brug ved overnatning i det fri. Alt sammen stillet frit til rådighed for klubbens medlemmer.

Savner du nye udfordringer med din roning, eller vil du bare lære dine rokammerater bedre at kende - så er langtursroning helt sikkert noget for dig!

I den øverste menu under "Fotoarkiv" kan du se billeder fra langturene.

Hvis du vil vide meget mere om langtursroning eller ønsker mere praktiske oplysninger om langturene, kan du klikke hér:

Roskilde Roklubs sponsorer

 

Ny bruger
Opret dig som bruger. Så får du mulighed for at tilmelde dig diverse arrangementer.
Ret din profil
Er du allerede oprettet som bruger på hjemmesiden, så kan du rette din profil her:

Roskilde Roklub - Havnevej 47 B - 4000 Roskilde - Tlf.: 46 35 09 28 - Tlf. kontor: 46 35 22 28 - E-mail: kontakt@roskilderoklub.dk

Powered by EasyPage CMS